”Hvad er meningen 2017” - beskrivelser af workshops

Indledningsfortælling

Velkommen til vores store fælles projekt: Hvad er meningen. Projektet foregår i november og I er med på én af 4 dage i Aalborg.

Vi har lavet programmet i et fællesskab mellem gymnasierne i Nordjylland, Folkekirken i Nordjylland og Aalborg Universitet.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Aalborg til en spændende dag.

På selve dagen begynder vi med to oplæg (på ca 20 min hver) – om det samme emne. Den ene oplægsholder beskriver emnet ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt og den anden tager udgangspunkt i en humanistisk synsvinkel.

Sådan fortsætter det hele dagen. Ud over de to første fælles oplæg for alle – og en frokostpose – vil der være 4 forskellige workshops, som I skal vælge på forhånd.

Hver gang der er mulighed for at vælge en workshop, kan I vælge mellem 8 forskellige.

I kan kun vælge en oplægsholder en gang i løbet af dagen. Så I skal altså vælge 4 af de 8 muligheder og sådan, at I får flere vinkler på emnerne. Jeres valg skal I skrive ned og aflevere til jer lærer.

Se på præsentationen her og vælg, hvad I har lyst til i løbet af dagen.

 

Onsdag den 8/11

 logo hvadermeningen

Skabelse
og menneskets rolle i naturen

Naturvidenskab

magnus friborg opr

Magnus Friborg, biolog fra på AU, afdelingen for Genetik, Evolution og Økologi

- Hvordan fungerer evolution gennem naturlig selektion
- Hvilket bevis er der for at evolution har foregået?
- Hvordan har mennesket påført naturlig selektion på kloden?
- Hvad betyder det for hvordan vi ser os selv?

 

Skabelse
og menneskets rolle i naturen

Humaniora

dorthe enger lille udg

Dorthe Enger er lektor og cand.mag. i engelsk, religion og filosofi og har en master i gymnasieledelse. Hun er desuden forfatter, debattør og foredragsholder

I min workshop får I mulighed for at diskutere, hvordan man kan fortolke begrebet natur, om menneskets rolle i den, og hvad det siger om mennesket, at vi har forskellige opfattelser af vores rolle. I vil få lejlighed til at stifte bekendtskab med førmoderne og moderne opfattelser af forholdet mellem natur og menneske, lige fra skabelsesberetningerne i Det Gamle Testamente, over filosoffen Descartes til Darwins evolutionsteori. Nutidens konflikt mellem kreationister (dem der læser Bibelens skabelsesberetninger bogstaveligt) og scientister (dem, der ”tror” på videnskaben) vil vi også komme ind på.

 

 

Ondskab
og lidelse

Naturvidenskab

morten d d hansen

Morten DD Hansen Naturvejleder, museumsinspektør, cand. scient.

Enorme udryddelser af liv i kæmpe områder og umådelig lidelse som følge af naturkatastrofer bliver næppe betragtet som et udtryk for naturens ondskab af ret mange. Men hvad er ondskab så? Er det ondskab, når en Pitt Bull Terrier skambider et barn eller en løve nedlægger en gnu ved at bide den i struben så den langsomt kvæles?

 

Ondskab
og lidelse

Humaniora

ruth ostergaard poulsen

Ruth Østergaard Poulsen er sognepræst og hospitalspræst:

Hvad sker der når små skabninger gør sig til skabere ? Hvad gør vi med alle de dilemmaer, der opstår, når vi kan mere end vi kan magte ? På sygehuset opstår der flere og flere dilemmaer. Vi magter organdonation og screeninger. Vi magter at holde folk i live med medicin og respiratorer etc. Men magter vi at håndtere de etiske spørgsmål omkring det.

Når mennesket vil være mere end det, det er, bliver det mindre end det, det er. Når vi vil være skabere og ikke skabninger, så koster det søvnløse nætter, samvittighedsnag og skyldfølelse. Når vi vil have magten over magten, kommer vi på overarbejde.

Kærlighed
og godhed

Naturvidenskab

christian baron

Christian Baron – Lektor v. Institut for Kemi og Biovidenskab, ved Aalborg Universitet, København

Kan kærligheden forklares videnskabeligt? Videnskaben har jo tilsyneladende udbredt sit forklaringsområde massivt over alle mulige områder, så hvorfor ikke også kærligheden? Vi kan spore som bekendt en masse kemiske ændringer, hos folk der rapporterer at de er forelskede eller vi kan prøve forstå kontakten mellem mennesker via adfærdsbiologiske begreber som bonding og lignende. Dette oplæg vil tage udgangspunkt især i sidstnævnte og fokusere på at uanset hvor langt vi når ad denne vej omkring kærlighed og lignende fænomener med en naturvidenskabelig tilgang, så rammer de alle sammen en oplagt grænse, som det ikke er oplagt at videnskaben nogensinde kan overskride: den giver ikke noget svar omkring hvordan det føles.

 

Kærlighed
og godhed

Humaniora

sorine gotfredsen

Sørine Gotfredsen journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, cand.theol. fra Københavns Universitet i 2004. Hun har desuden en masteruddannelse i medievidenskab samt dramaturgi og fortælleteknik.

Her skal vi beskæftige os med kærligheden i kristen og etisk forstand. For at forstå tilgangen skal vi slippe alt det selvfølgelige, som vi i dag så ofte forbinder med kærlighed. Vend det hele på hovedet. Kærligheden grunder sig ikke i lyst eller i drømmen om lykke eller tanken om, at jeg skal fuldende mit eget liv. I kristen etisk forstand grunder kærligheden i forpligtelse, i valg og i beslutning. Hvordan giver vi vores kærlighed til et andet menneske uden at være styret af tanken om, at man gerne selv vil have noget ud af det? Men mere ud fra den tanke at man har til opgave at bygge det andet menneske op. Kærligheden er et helt centralt kristent grundbegreb, og der strømmer stor rigdom og mening ud af det. Vi skal bare gå en noget anden vej for at nå frem til kærligheden...

Sandheden 

Naturvidenskab

henrik venzel pedersen k

Henrik Venzel Pedersen Biolog og gymnasielærer

Hvad er sandheden? Det er hvad der kan måles, vejes og tælles. Det er denne viden der er grundstenen i vores samfund. Sidste nye forskning viser sandheden, men hvad når vores forskere siger noget forskelligt? Hvad sker der hvis man ikke er kritisk når man finder sandheden? Kan man lave sin egen sandhed? Den naturvidenskabelige metode skaber sandheden, men det er et stort ansvar der kræver man følger nogle regler. Sandheden er ikke helt så let som sort/hvid.

Sandheden 

Humaniora

david bugge

David Bugge, lektor i systematisk teologi ved Århus Universitet

Løgn betragtes normalt som noget negativt. Den kan bruges til at udnytte andre mennesker, og den kan bruges til at holde dem på afstand. Men er sandheden altid at foretrække – over for patienten, venner, kæreste, børn? Eller kan løgnen undertiden være af det gode, når den stilles i kærlighedens tjeneste? 

Temaet drøftes ved en række punktnedslag i filosofi, film og skønlitteratur.