”Hvad er meningen 2017” - beskrivelser af workshops

Indledningsfortælling

Velkommen til vores store fælles projekt: Hvad er meningen. Projektet foregår i november og I er med på én af 4 dage i Aalborg.

Vi har lavet programmet i et fællesskab mellem gymnasierne i Nordjylland, Folkekirken i Nordjylland og Aalborg Universitet.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Aalborg til en spændende dag.

På selve dagen begynder vi med to oplæg (på ca 20 min hver) – om det samme emne. Den ene oplægsholder beskriver emnet ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt og den anden tager udgangspunkt i en humanistisk synsvinkel.

Sådan fortsætter det hele dagen. Ud over de to første fælles oplæg for alle – og en frokostpose – vil der være 4 forskellige workshops, som I skal vælge på forhånd.

Hver gang der er mulighed for at vælge en workshop, kan I vælge mellem 8 forskellige.

I kan kun vælge en oplægsholder en gang i løbet af dagen. Så I skal altså vælge 4 af de 8 muligheder og sådan, at I får flere vinkler på emnerne. Jeres valg skal I skrive ned og aflevere til jer lærer.

Se på præsentationen her og vælg, hvad I har lyst til i løbet af dagen.

 

Tirsdag den 7. november

 logo hvadermeningen

Skabelse og menneskets
rolle i naturen

Naturvidenskab

morten d d hansen

Morten DD Hansen Naturvejleder, museumsinspektør, cand. scient.

”Betragter man det umådelige mylder af liv på jorden - et liv med en fantasifuldhed, som vi aldrig selv havde kunnet finde på – må man anerkende evolutionens kraft: Når først livet er opstået, og arvemasserne kan kombinere og mutere, mens der konstant selekteres for de bedst egnede, er der ingen grænser for, hvor meget livet kan skabe sig. Vi ved efterhånden rigtig meget om processerne, og vi ved, hvad der betinger de store spring i evolutionen. Der er dog lige en enkelt lille ting, vi endnu ikke har den fjerneste idé om: Hvordan det allerførste liv opstod. Vi ved ikke, hvordan det kan være sket, og ej heller aner vi, om det sker hyppigt eller sjældent, hvis forholdene på en planet er velegnede. Er livet en så usandsynlig hændelse, at det kun kommer til at opstå en eneste gang i universet, eller sker det i tide & utide?”

Skabelse og menneskets
rolle i naturen

Humaniora

alice nilsson 

Alice Nilsson, gymnasielærer Nørresundby Gymnasium

Mennesket har altid funderet over skabelsen af jorden, naturen, mennesket. Hvad er meningen med skabelsen? Hvorfor er vi her. Det kan være svært at sætte ord på og forklare. Derfor har mennesket gennem tiderne selv skabt og brugt kunsten og kreativiteten til at udtrykke det svære. De allerældste kendte menneskeskabte kreationer er hulemalerier fra Sulawesi i Indonesien – og de er 40.000 år gamle.

I workshoppen skal vi se og høre på udvalgte billedkunstneres og komponister forestillinger om skabelsen. Vi vil se på et par kendte som Michelangelos Skabelse af Adam, malet på loftet i Det Sixtinske Kapel, og komponisten Joseph Haydns Skabelsen.

Ondskab og
lidelse

Naturvidenskab

thoger diget

Thøger Dige, lektor på Fjerritslev Gymnasium. Biolog

Enorme udryddelser af liv i kæmpe områder og umådelig lidelse som følge af naturkatastrofer bliver næppe betragtet som et udtryk for naturens ondskab af ret mange. Men hvad er ondskab så? Er det ondskab, når en Pitt Bull Terrier skambider et barn eller en løve nedlægger en gnu ved at bide den i struben så den langsomt kvæles?

  

Ondskab og
lidelse

Humaniora

ruth ostergaard poulsen

Ruth Østergaard Poulsen er sognepræst og hospitalspræst:

Hvad sker der når små skabninger gør sig til skabere ? Hvad gør vi med alle de dilemmaer, der opstår, når vi kan mere end vi kan magte ? På sygehuset opstår der flere og flere dilemmaer. Vi magter organdonation og screeninger. Vi magter at holde folk i live med medicin og respiratorer etc. Men magter vi at håndtere de etiske spørgsmål omkring det.

Når mennesket vil være mere end det, det er, bliver det mindre end det, det er. Når vi vil være skabere og ikke skabninger, så koster det søvnløse nætter, samvittighedsnag og skyldfølelse. Når vi vil have magten over magten, kommer vi på overarbejde.

 

 

Kærlighed og
godhed

Naturvidenskab

troels w kjaer

Troels W Kjær, Professor, overlæge, forfatter og hjerneforsker i neurofysiologi

Vil fortælle om hjernen og forelskelse. Vi gennemgår, hvad der sker i hjernen når vi bliver forelskede. Både bevidst og ubevidst. Hvad sker der i kærlighedens faser: den indledende tiltrækning - den stormende forelskelse til den langvarige gensidige kærlighed. Hvad er det for signalstoffer og hvilke områder i hjernen? Kan vi erstatte forelskelse og sex med piller? Og hvad er etikken i dette?

Kærlighed og
godhed

Humaniora

agnete brink

AGNETE BRINK – cand. theol og sognepræst

Der er næppe noget, der optager mennesker mere end kærlighed. Den gengældte, den uigengældte, den forliste, den lykkelige, den ulykkelige man kan selv fortsætte. Hvad vi alle ved om kærlighed er, at den er det tætte og intense forhold til et andet eller flere andre mennesker. Vi ved også alle, at kærligheden er en sammensat størrelse, så mange forskellige følelser hænger ved den, spændende fra stor lykke til bundløs fortvivlelse. Kærligheden har mange ansigter, der er forskel på den kærlighed vi nærer til vores elskede, til vore forældre og søskende, til vore børn og til vore venner. Og der er forskel på eros og agape, på kønskærligheden og på kærligheden som den gave man kan give hinanden helt gratis.

Men kan der alligevel  siges noget om kærlighedens væsen, som dækker alle slags kærlighed?

 

Sandhed

Naturvidenskab

henrik venzel pedersen

Henrik Venzel Pedersen Biolog og gymnasielærer

Hvad er sandheden? Det er hvad der kan måles, vejes og tælles. Det er denne viden der er grundstenen i vores samfund. Sidste nye forskning viser sandheden, men hvad når vores forskere siger noget forskelligt? Hvad sker der hvis man ikke er kritisk når man finder sandheden? Kan man lave sin egen sandhed? Den naturvidenskabelige metode skaber sandheden, men det er et stort ansvar der kræver man følger nogle regler. Sandheden er ikke helt så let som sort/hvid.

Sandhed

Humaniora

dorthe enger

Dorthe Enger er lektor og cand.mag. i engelsk, religion og filosofi og har en master i gymnasieledelse. Hun er desuden forfatter, debattør og foredragsholder

Kan religion og videnskab kysse hinanden?

Nej, siger scientister (dem, der tror på naturvidenskab som livsanskuelse) og kreationister (dem, der tror på Bibelen som videnskab). Ja, er der andre, der mener. Religion og videnskab kan samarbejde. Religion tolker eksistentielle grundvilkår. Videnskaben tolker ydre, fysiske vilkår. Under bøn og meditation gør nogle mennesker religiøse erfaringer. Religion tolker disse indre erfaringer. Naturvidenskaben kan beskrive, hvad der sker i hjernen under bøn og meditation. Kan religion og videnskab kysse hinanden? Mød og diskuter en mulig kærlighedshistorie i min workshop.

 

.