”Hvad er meningen 2017” - beskrivelser af workshops

Indledningsfortælling

Velkommen til vores store fælles projekt: Hvad er meningen. Projektet foregår i november, og I er med på én af 4 dage i Aalborg.

Vi har lavet programmet i et fællesskab mellem gymnasierne i Nordjylland, Folkekirken i Nordjylland og Aalborg Universitet.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Aalborg til en spændende dag.

På selve dagen begynder vi med to oplæg (på ca 20 min hver) – om det samme emne. Den ene oplægsholder beskriver emnet ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt og den anden tager udgangspunkt i en humanistisk synsvinkel.

Sådan fortsætter det hele dagen. Ud over de to første fælles oplæg for alle – og en frokostpose – vil der være 4 forskellige workshops, som I skal vælge på forhånd.

Hver gang der er mulighed for at vælge en workshop, kan I vælge mellem 8 forskellige.

I kan kun vælge en oplægsholder en gang i løbet af dagen. Så I skal altså vælge 4 af de 8 muligheder og sådan, at I får flere vinkler på emnerne. Jeres valg skal I skrive ned og aflevere til jer lærer.

Se på præsentationen her og vælg, hvad I har lyst til i løbet af dagen.

 

Torsdag den 9. november 

 logo hvadermeningen

Skabelse og
menneskets rolle i naturen

Naturvidenskab

cino2

Cino Pertoldi - Professor, institut for Kemi og biovidenskab, Aalborg universitet


Arternes oprindelse… I området omkring Tjernobyl omkring 10 år efter katastrofen i april 1986, fandt man nogle svaler, der hos hannerne havde fået rødlige halefjer i stedet for de traditionelt lyse. Men hunnerne ”brød” sig tilsyneladende ikke om denne ændring – der foregik altså negativ intraseksuel selektion – og fænotypen forsvandt nogle år efter. Kom og oplev en spændende beskrivelse af udviklingen af mutationer og af nye arter… hvad der kan beskrives og vær med i samtalen….

 

Skabelse og 
menneskets rolle i naturen

Humaniora

hans gregersen

Hans Gregersen – cand. theol og cand. mag i oldtidskundskab og religion

"Religion og videnskab kan være på kant med hinanden, i sync. eller på hver sin planet. Hvordan kan det være? Vi vil overveje, hvordan relationen mellem tro og viden overhovedet kan forstås. Vi skal se på, hvilke former for religion der kan støde sammen med hvilke former for videnskab på hvilke tidspunkter. Og hvor står vi i dag?"

 

Ondskab og
lidelse

Naturvidenskab

morten d d hansen

Morten DD Hansen Naturvejleder, museumsinspektør, cand. scient.

Enorme udryddelser af liv i kæmpe områder og umådelig lidelse som følge af naturkatastrofer bliver næppe betragtet som et udtryk for naturens ondskab af ret mange. Men hvad er ondskab så? Er det ondskab, når en Pitt Bull Terrier skambider et barn eller en løve nedlægger en gnu ved at bide den i struben så den langsomt kvæles?

 

Ondskab og
lidelse

Humaniora

morten dige3

Morten Dige er lektor ved Institut for kultur og samfund, Filosofi

Hvordan forklarer vi ondskab og hvor kommer den fra? Er den djævelens værk? Eller ligger den dybt i menneskets natur? Eller er det alt sammen samfundets skyld? Jeg vil sige lidt om, hvorfor ingen af svarene virker overbevisende fra en filosofisk vinkel. Jeg vil også sige lidt om, hvad der gør en handling ond og ikke bare ”almindeligt slem”. Og jeg vil forklare, hvorfor det ikke er lige meget, hvordan vi forstår ondskab, fx terrorisme. Hvordan vi forstår ondskab er nemlig afgørende for, hvordan vi vælger at konfrontere den. Fx om vi tænker at ”med ondt skal ondt fordrives”.

 

Kærlighed

Naturvidenskab

christian baron

Christian Baron – Lektor v. Institut for Kemi og Biovidenskab, ved Aalborg Universitet, København

Kan kærligheden forklares videnskabeligt? Videnskaben har jo tilsyneladende udbredt sit forklaringsområde massivt over alle mulige områder, så hvorfor ikke også kærligheden? Vi kan spore som bekendt en masse kemiske ændringer, hos folk der rapporterer at de er forelskede eller vi kan prøve forstå kontakten mellem mennesker via adfærdsbiologiske begreber som bonding og lignende. Dette oplæg vil tage udgangspunkt især i sidstnævnte og fokusere på at uanset hvor langt vi når ad denne vej omkring kærlighed og lignende fænomener med en naturvidenskabelig tilgang, så rammer de alle sammen en oplagt grænse, som det ikke er oplagt at videnskaben nogensinde kan overskride: den giver ikke noget svar omkring hvordan det føles.

 

Kærlighed

Humaniora

sorine gotfredsen

Sørine Gotfredsen journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, cand.theol. fra Københavns Universitet i 2004. Hun har desuden en masteruddannelse i medievidenskab samt dramaturgi og fortælleteknik.

Her skal vi beskæftige os med kærligheden i kristen og etisk forstand. For at forstå tilgangen skal vi slippe alt det selvfølgelige, som vi i dag så ofte forbinder med kærlighed. Vend det hele på hovedet. Kærligheden grunder sig ikke i lyst eller i drømmen om lykke eller tanken om, at jeg skal fuldende mit eget liv. I kristen etisk forstand grunder kærligheden i forpligtelse, i valg og i beslutning. Hvordan giver vi vores kærlighed til et andet menneske uden at være styret af tanken om, at man gerne selv vil have noget ud af det? Men mere ud fra den tanke at man har til opgave at bygge det andet menneske op. Kærligheden er et helt centralt kristent grundbegreb, og der strømmer stor rigdom og mening ud af det. Vi skal bare gå en noget anden vej for at nå frem til kærligheden...

 

Sandheden 

Naturvidenskab

henrik venzel pedersen k

Henrik Venzel Pedersen Biolog og gymnasielærer

Hvad er sandheden? Det er hvad der kan måles, vejes og tælles. Det er denne viden der er grundstenen i vores samfund. Sidste nye forskning viser sandheden, men hvad når vores forskere siger noget forskelligt? Hvad sker der hvis man ikke er kritisk når man finder sandheden? Kan man lave sin egen sandhed? Den naturvidenskabelige metode skaber sandheden, men det er et stort ansvar der kræver man følger nogle regler. Sandheden er ikke helt så let som sort/hvid.

 

Sandheden

Humaniora

david bugge

David Bugge, lektor i systematisk teologi ved Århus Universitet

Løgn betragtes normalt som noget negativt. Den kan bruges til at udnytte andre mennesker, og den kan bruges til at holde dem på afstand. Men er sandheden altid at foretrække – over for patienten, venner, kæreste, børn? Eller kan løgnen undertiden være af det gode, når den stilles i kærlighedens tjeneste? 

Temaet drøftes ved en række punktnedslag i filosofi, film og skønlitteratur.